onsdag den 27. april 2016

Marmorbrownie



Denne brownie består af godt med godt på.

For meget af det gode? Næsten.
Lækkert? Helt sikkert!

En kombination af blondie, brownie, karamel og friske hindbær er garanti for at feje benene væk under de heldige, der får lov at smage!

Opskrift
TIL 12 PERSONER

Fyld:
1 dåse kondenseret mælk kogt til dulce de leche (man kan også købe dåser, hvor mælken allerede er kogt til karamel)
1 bakke hindbær

Brownie:
1,5 dl hvedemel
4 spsk kakao
2 æg
2 tsk vanillesukker
3 dl sukker
100 gram smeltet smør
Bland mel og kakao, og stil det til side. Pisk æg, vanillesukker og sukker, og rør så mel og kakao heri. Til sidst røres smørret i, og dejen stilles til side imens blondien laves.

Blondie:
100 g smeltet smør
100 g hvid chokolade
2 æg
200 gram sukker
1 tsk vanillesukker
150 gram hvedemel

Smelt smørret og kom chokoladen op i, og rør, til det er smeltet sammen. Lad det køle af.
Pisk æg og sukker, og rør herefter mel og til sidst chokolade/smør heri.

Gør en mellemstor bradepande klar med bagepapir. Fordel blondiedejen og fordel browniedejen og karamellen ovenpå, rør rundt i det hele, så det bliver blandet og "marmoriseret". Til sidst fordeles hindbærrene, som så skal trykkes lidt ned.

Bag kagen i 180 grader varmluft i ca. 20 minutter.

Når kagen er kølet af er den lækker med lidt is til ;)))






Ingen kommentarer:

Send en kommentar